Hou Skole er karakteriseret ved at være en engageret og rummelig skole, der sætter trivsel og faglighed højt.
Skolens fundament kendetegnes ved respekt for traditioner og åbenhed for fornyelse
- vi har fokus på balancen mellem det enkelte individ og det forpligtende fællesskab
- vi vægter tydelighed, ansvarlighed og samarbejde på alle niveauer
- gennem bevidst refleksion sikrer vi udvikling og plads til fordybelse.
Værdier 2024
Landsbyskolerne i Odder Kommune er kendetegnende ved forpligtende fællesskaber. Her skaber vi livsduelige mennesker i et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Vi er optaget af at skabe sammenhænge i børnenes liv.
Hvad forstår vi ved... | Hvordan kan man se det hos os? | |
Forpligtende fællesskaber | Skolen består af fællesskaber, hvor alle har et positivt tilhørsforhold. Det forpligtende består i, at alle har et medansvar for at fællesskabet er inkluderende og tillidsfuldt. Fællesskabet er kendetegnet ved et stærkt sammenhold. | Alle oplever at blive mødt, set, hørt og forstået. Børn og forældre tager i fællesskab ansvar for mere end sig selv med fokus på helheden. |
Der er gensidig respekt og accept af forskellighed. | Der er konstruktiv og åben kommunikation og dialog. I skolen lærer man om andre kulturer og levemåder. | |
Man lærer og udvikler sig i relation til og i fællesskab med andre børn og voksne. | Børn og voksne får kendskab til hinanden på kryds og tværs igennem de mange forskellige traditioner og arrangementer på skolerne understøttet af høj deltagelse og hjælpsomhed. | |
Livsduelighed | Livsduelige børn og unge har glæde ved livet og håb for fremtiden og tør at forfølge drømme og ønsker. Børne- og ungepolitikken | Vi møder børnene i deres nærmeste udviklingszone. |
Børnene bliver fagligt og socialt kompetente til at indgå i samfundet og udleve deres ambitioner. | I skolen arbejder vi med demokrati og medborgerskab, ved at børnene inddrages i skolens hverdag. | |
Børnene udvikler sig i mødet med omverdenen | I skolen vil børnene møde udfordringer. Når disse overkommes sammen med omsorgsfulde voksne, skabes der mulighed for udvikling. | |
Sammenhængende børneliv | Der er sammenhæng og genkendelighed i landsbyen | Der arbejdes grundigt med overgange mellem daginstitution og skole og land og by. |
Der er genkendelige værdier og børnesyn i skole og daginstitution. | Der er et tæt samarbejde i landsbyen mellem skole og daginstitution. |
Principper
Principper, gældende for landsbyskolerne i Odder Kommune, revideret foråret 2024:
Principper for god kommunikation
Jf. FSL §44, stk 2, punkt 4
Formål:
Principper for god kommunikation mellem landsbyskolerne og hjemmene har til formål:
At sikre et godt informationsniveau mellem landsbyskoler, forældre og børn
At sikre at relevant information, praktisk som indholdsmæssigt, når frem til de rigtige
At opretholde den gode tone både i daglig tale, på Aula og sociale medier
Mål:
Målet med den gode kommunikation er:
At der tegnes et retvisende billede af dagligdagen
At kommunikationen flyder så direkte som muligt
Landsbyskolernes ansvar:
At kommunikere, informere og orientere relevant og rettidigt
At skelne mellem, hvad der er rart at vide og, hvad der er nødvendigt at vide
At kommunikere mundtligt i svære sager
At alle kender retningslinjerne for, hvem man kontakter i forskellige situationer:
Ved en situation der omhandler …det enkeltes barns trivsel, da kontaktes personalet eller ledelsen
børnenes relationer internt, da kontaktes forældrene (fungerer det ikke, kontaktes personalet)
klassen, da kontaktes personalet (fungerer det ikke, kontaktes ledelsen)
skolen, da kontaktes ledelsen
principielle forhold, da kontaktes bestyrelsen
Forældrenes ansvar:
At orientere sig i de informationer der gives
At kommunikere det andre måtte have glæde af, frem for det man selv har glæde af
At informerer om ændringer i barnets hverdag
At anerkende, at de ansatte kan være op til 2-3 dage om at svare på en henvendelse
Barnets ansvar:
At hjælpe til med at dele viden og information
At hjælpe til med at holde den gode tone
Godkendt i bestyrelsen august 2019.
Princip for organisering af undervisningen
Jf. FSL §44, stk 2, punkt 1
Formål:
Organiseringen af undervisningen skal sikre, at skolen i samarbejde med forældrene skaber de bedste rammer og vilkår for elevernes trivsel, læring og dannelse.
Den specifikke organisering af skoledagen besluttes i den enkelte landsbyskole.
Mål:
Organiseringen af undervisningen skal understøtte trygheden for barnet som individ og i fælleskabet.
Gennem faglighed og leg styrkes barnets kreativitet, fantasi, nysgerrighed og samarbejdsevner.
Organiseringen af undervisningen skal bygge på udvikling af omsorg, respekt og ansvar for at danne sunde og robuste børn i god trivsel.
Organiseringen af undervisningen skal være tydelig og overskuelig så der skabes et trygt genkendeligt miljø for det enkelte barn.
Landsbyskolens ansvar:
Det er skolens ansvar at tilrettelægge skoledagen og undervisningen, så der er mulighed for, at den enkelte elev udvikler sig ud fra egen nærmeste udviklingszone.
At favne og anerkende de enkelte børns behov.
Forældrenes ansvar:
Forældre sørger for at eleven møder til tiden, forberedt, udhvilet og klar til skoledagen.
Forældre holder sig orienterede om kommunikation fra skolen.
Forældre deltager i forældremøder, skolehjemsamtaler, klassearrangementer og lege-/ spisegrupper.
Elevens ansvar:
Eleven forbereder sig på skoledagen og tager aktivt del i undervisningen.
Godkendt i bestyrelsen august 2019.
Princip for samarbejde mellem skole og hjem
Jf. FSL §44, stk 2, punkt 4
Formål:
Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at alle parter i samarbejdet tager ansvar for det enkelte barns / de enkelte klassers menneskelige, faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.
De voksne omkring barnet arbejder sammen på at barnet oplever tryghed, højt selvværd og god selvtillid.
Mål:
Kommunikationen mellem skole og hjem opleves som anerkendende, åben og respektfuld.
Informationsniveauet opleves som passende.
Børn, forældre og ansatte agerer efter principper for god kommunikation (se ovenfor).
Skolens ansvar:
Kommunikerer relevant og rettidigt til forældrene mundtligt og skriftligt.
Informerer forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær.
Afholder forældremøder og skolehjemsamtaler.
Sikrer en god dialog ved overgange fra f.eks. børnehave til tidlig SFO, fra landsbyskole til overbygningsskole osv.
Meddelelsesbogen gøres tilgængelig.
Personalet svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene - som hovedregel indenfor 3 arbejdsdage.
Forældrenes ansvar:
Forældrene holder sig orienteret via Aula mindst en gang om ugen.
Forældrene orienterer skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for barnets trivsel.
Samarbejder med respekt for skolens værdier og principper.
Støtter barnet i at tage ansvar for egen læring, lektielæsning og plads i fællesskabet
Støtter barnet i at udvikle selvstændighed.
Kender til skolens regler og normer og bakker op om disse.
Anvender principper for god kommunikation (se ovenfor) når der er potentielle konflikter eller utilfredshed.
Forældrene kontakter ansatte inden for skolens åbningstid.
I særlige alvorlige tilfælde kontaktes lederen telefonisk – også selvom det er uden for skolens åbningstid.
Barnets ansvar:
Holder sig opdateret via læringsplatformen.
Respekter de voksne og hinanden
Påtager sig/ får gradvist mere ansvar for sin læring
Efterlever skolens regler for opførsel samt forberedelse til skoledagen
Godkendt i bestyrelsen august 2019.
Antimobbestrategi
Jf. Undervisningsmiljøloven
Definition af mobning:
Mobning defineres som fysisk, psykisk eller digital latterliggørelse, ydmygelse og/eller udelukkelse fra fællesskabet. Eller når et fællesskab etableres omkring udelukkelsen af et barn.
Formål:
Antimobbepolitikken i landsbyskolerne har til formål at fremme trivsel ved at fremme fælleskabet og sammenhængskraften på tværs af forskelligheder og at skabe dialogbaserede retningslinjer for forebyggelse og håndtering af fysisk, psykisk og digital mobning i landsbyskolerne ved:
at undgå uhensigtsmæssige gruppedynamikker, hvor børn udvikler et fællesskab om at holde andre ude af det givne fællesskab
at fremme fællesskaber på tværs, gerne med andre end børnenes egne førstevalg
at skabe et trygt grundlag for børn og vokse til at gribe ind i tide
at skabe rammer så ingen børn lægger en dæmper på sig selv af frygt for at blive udelukket
at skabe rammer så ingen børn føler sig diskriminerede
Mål:
at fremme fællesskaberne så mobning undgås
at give både børn, forældre og ansatte retningslinjer for håndtering af mobning
Faresignaler:
Det er alles ansvar, at mobning tages alvorligt og bekæmpes. Derfor må alle omkring barnet være opmærksomme på signaler på om der er noget galt.
Signaler kan være
Barnet er meget alene
Barnet bliver ikke inviteret med til leg
Barnet får let til gråd eller bliver indadvendt
Barnet får “kort lunte” og bliver nemmere aggressivt
Barnet vil ikke i skole eller SFO
Barnet får hyppigt ondt i f.eks. hovedet eller maven
Barnet sakker bagud fagligt
Landsbyskolernes ansvar:
Forebyggende arbejde for trivsel for alle børn
at italesætte hvornår man føler sig inde og hvornår man føler sig ude
at italesætte normer som køn, seksualitet, etnicitet og religion eller normer for, hvordan man skal se ud eller være og at tale om, at det er okay at falde uden for normen
fremme andre fællesskaber end børnenes egne førstevalg
at man er opmærksom på de fortællinger der skabes om et barn i farezonen for mobning
at arbejde relationelt med børnene i situationen ’her og nu’ ved at skabe frugtbare rammer for
at de involverede taler sammen og leder efter løsninger
hvis ikke det hjælper, så involveres forældrene der sammen med personalet leder efter løsninger
hvis ikke det hjælper, så involveres skoleledelsen, der sammen med de involverede leder efter løsninger.
Ved tilfælde af mobning
Iværksættes skolens procedure vedr. mobning
dokumentation
afdækning og analyse
udarbejdelse af handlingsplan
opfølgning
Forældrenes ansvar:
forebyggende ved at fremme fællesskaber på tværs, gerne med andre end børnenes egne førstevalg
at lede efter løsninger i de konkrete situationer
at anerkende at mange faktorer kan spille ind i en given situation
Barnets ansvar:
hvis gentagne drillerier ikke opleves som sjove for den ’anden’, skal det stoppe
hvis man oplever at nogen ikke stopper både på egen og andres vegne, skal man sige det til en voksen/ansat