Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores fælles værdigrundlag

Hou Juniorklub er et privat-offentligt partnerskab mellem Houhallen, Hou idrætsforening og Hou Skole.

Et fælles værdigrundlag:

Partnerskabet er etableret for at sikre og udvikle et fritidstilbud for eleverne på 4.-6. årgang med høj grad af faglig kvalitet og sammenhæng i børnenes skole- og fritidsliv.

Partnerskabet understøtter folkeskolelovens mål for den åbne skole, hvor parter i lokalsamfundet samarbejder for at opfylde de nationale og lokale mål om at eleverne i skolen skal blive så dygtige som de kan, at betydningen af social baggrund mindskes i forhold til elevernes uddannelsesmuligheder, at trivslen for eleverne øges og at tilliden til skolen styrkes i lokalsamfundet.

Partnerskabet skal understøtte at tilmeldte børn motiveres for aktiv deltagelse i idræts- og foreningslivet i Hou. Dette kan blandt andet ske ved at de tilmeldte børn præsenteres og trænes i forskellige idræts- og friluftsaktiviteter som idrætsforeningen og hallen har oprettet eller ønsker at oprette.

Juniorklubbens aktiviteter skal konkret understøtte målene i folkeskoleloven om motion og bevægelse samt om øget trivsel for eleverne. Dette kan blandt andet ske gennem uddannelse af børnene som ledere af legepatruljer og trivselsambassadører.

Læs også mere om Hou Hallen og Hou Idrætsforening.